Kryolipolyse fedtfrysning – op til 25% reduktion i uønsket kropsfedt og cellulitis*
samt opstrammende biostimulation af væv og muskler i samme behandling.
Også kaldet BodySculpting, fedtfrysning er hurtigt blevet den mest populære og er den mest effektive non-operative behandling til fjernelse af fedt. Behandlingen er så effektiv at den kan anvendes til en fuld konturering af kroppen. Vi tilbyder nu den nyeste 2. generation teknologi hvor behandlingstiden er nedsat til under halvdelen i forhold til CoolSculpting, i det den nye teknologi nedkøler cellerne til en lavere temperatur med dertil bedre resultater. Resultatet er så overbevisende, at videnskaben sammenligner kryolipolyse fedtfrysning med effekten af en liposuction. Du vil opleve synlige resultater, dit tøj passer bedre, du vil føle dig bedre tilpas og se bedre ud. Resultatet er op til en 25% reduktion af kropsfedtet i det behandlede område.
Fedtfrysning er medicinsk godkendt i EU og har derfor dokumenteret effekt. Men der er stor forskel på hvor god virkningen er på den enkelte klient, selv om behandlingen og fedtmængden er den samme.
Mange opnår det ønskede resultat efter én behandling, nogle foretager flere behandlinger for at opnå yderligere resultater. Et optimal behandlingsforløb består af 3 behandlinger i det samme behandlingsområde med 30-45 dages mellemrum.
Vi tilbyder som de eneste i Danmark samtidigt en kombinationsbehandling hvor du i forlængelse af din fedtfrysningsbehandling får en opstramning af væv og muskler i det behandlede område med Ultratone Futura Pro’s patenterede OCM® teknologi. Læse mere her.
Det formindsker risikoen for løs hud, som kan opstå ved fjernelse af fedt på modne personer.
Hvordan virker fedtfrysning?
Fedtcellerne nedkøles ved hjælp af et kontrolleret kølingssystem. Da fedtceller er følsomme overfor temperaturforandringer betyder nedfrysningen at fedtcellerne nedbrydes permanent. Nedbrudte fedtceller kan ikke gendannes.
Der er tale om en naturlig og sikker fedtreduktion, hvor du slipper for kirurgi. Hud, muskler, blodkar og nerver bliver i modsætning til fedtvæv ikke påvirket af kulden.
Metoden er relativt smertefri. Du vil i starten føle at der hives i huden som vil føles stram, men efter nogle få minutter bliver området følelsesløs og du mærker ikke ubehag.
Nedbrydningen af fedtcellerne sker over flere uger, hvorefter det endelige resultat af behandlingen ses efter 8-10 uger.
Du undgår operation – operation kan give ar og arvæv og andre komplikationer.
Du undgår at blive bedøvet – bedøvelse kan give komplikationer
Du undgår nåle – nogle har en fobi og er bange for nåle
Du har ingen “downtime” – du kan forsætte på arbejde og gøre andre dagligdags aktiviteter straks efter behandlingen.
Hvornår kan jeg se det endelige resultat af min behandling?
Din krop har brug for tid til at nedbryde og fjerne fedtcellerne efter behandlingen. Du kan forvente at begynde at se de første resultater efter ca. 2 uger, og du vil herefter gradvis opleve fremskridt indtil det endelige resultat er synligt efter 8-10 uger.
Det er vigtigt at forstå at fedtfrysning, ligesom fedtsugning ikke er en slankekur hvor du taber dig på hele kroppen. Fedtfrysning er effektivt til at fjerne fedt de steder på kroppen hvor du har fedtdepoter, der er svære at fjerne. Sidder fedtet bag muskulaturen eller omkring organerne, er behandlingen ikke effektivt.
Områder, som er velegnet til behandling, er f.eks.:
- Mave, øvre og nedre
- Flanker (dansehåndtag)
- BH-delle
- Lår, yder- og inderlår
- “Mormor arme”
- Mandebryster
- Baller
- Ryg
- Knæ
Ovenstående resultater opnås bedst ved samtidigt muskelopbyggende træning. De fleste vil være tilfreds efter 1-2 behandlinger men op til 3 behandlinger kan være nødvendigt for at opnå det optimale resultat.
(*) Disclaimer: Alle beskrevne resultater er gennemsnitsresultater. Der gives ingen garanti for et specifikt resultat ved behandlingen. Alle resultater på billeder er resultat for den behandlede person på billedet. Resultat kan variere fra person til person.