Tattoo fjernelse udføres oftest ved hjælp af lasere, der nedbryder blækpartiklerne i tatoveringen. Den nedbrudte blæk fjernes derefter gennem lymfesystemet.

Alle tatoveringspigmenter har specifikke lysabsorptionsspektre. En tatoveringslaser skal være i stand til at udgive tilstrækkelig energi inden for pigmentets givne absorptionsspektrum for at behandling bliver effektiv. Visse tatoveringspigmenter, såsom gule, grønne og fluorescerende blæk er mere udfordrende at behandle end sorte og mørke farver, fordi de har absorptionsspektre, der falder uden for eller på kanten af ​​emissionsspektrene, der er tilgængelige i laseren.

Nye slags pastelfarver indeholder høje koncentrationer af titandioxid, som er yderst reflekterende. Disse farver er vanskelige at fjerne, da de reflekterer en væsentlig mængde af den indfaldet lysenergi ud I huden.

I 1979 blev en argon laser anvendt til tatoveringsfjernelse hos 28 patienter med begrænset succes. I 1978 blev der også anvendt en kuldioxidlaser, men den forårsagede generelt ardannelse efter behandlingen.

I begyndelsen af ​​1980’erne begyndte et nyt klinisk studie i Canniesburn Hospital’s Burns and Plastic Surgery Unit i Glasgow, Skotland, for at måle virkningerne af Q-switched ruby ​​laser energi på blå og sorte tatoveringer. Yderligere undersøgelser af andre tatoveringsfarver blev derefter udført med forskellige grader af succes. Forskning ved University of Strathclyde, Glasgow viste også, at der ikke var nogen påviselig mutagenicitet i væv efter bestråling med Q-switched ruby ​​laser. Dette viser i det væsentlige, at behandlingen er sikker, fra et biologisk synspunkt, uden nogen påviselig risiko for udvikling af kræftceller.

Det var først i slutningen af ​​1980’erne, at Q-switched lasere blev kommercielt praktiske med den første markedsførte laser fra Dermalase Limited, Glasgow.

Og først efter 2006 kunne Q-switched lasere tilbyde flere slags bølgelængder og dermed med en delvis succes behandle et meget bredere udvalg af tatoveringspigmenter end tidligere individuelle Q-switched lasere. Man brugte et filter til ændring af bølgelængderne som gav en væsentlig energireduktion, som betød at enten havde laseren ikke nok energi til at fjerne de svære farver eller så krævede det mange behandlinger, ofte mere end 12, med 8-12 ugers mellemrum.

Tatoveringer består af tusindvis af partikler af tatoveringspigment i huden. Mens normale helingsprocesser fjerner små fremmede partikler fra huden, er tatoveringspigmentpartiklerne permanente, fordi de er for store til at blive fjernet. Laserbehandling forårsager tatoveringspigmentpartikler til at varme op og fragmentere i mindre stykker. Disse mindre stykker fjernes derefter af kroppen.

Picosekund- vs Nanosekundteknologi

I nano laser teknologi bruges teorien om selektiv fotothermolyse (SPTL). Men i modsætning til behandlinger for blodkar eller hår bruger den en mekanisme til at knuse tatoveringspartikler, en foto termisk effekt. Energien absorberes af blækpartiklerne på meget kort tid, nanosekunder. Overflade temperaturen på blækpartiklerne kan stige til tusindvis af grader, men denne energi kollapser hurtigt ind i en stødbølge. Denne stødbølge fragmentere tatoveringspigmentet.

Pico laser teknologi udnytter Pressure Wave teknologi til at fragmentere blækket i små partikler, der fjernes med lymfesystemet. Samtidigt er hastigheden i levering af energien 1000 gange hurtigere end med nano teknologi. Det betyder at der kun kræves halv så meget energi end nano laseren, med væsentligt færre risiko for forbrændinger og skader på omkringliggende væv.

Krav til laser beam

Til laser tatoveringsfjernelse afhænger destruktionen af tatoveringspigmenterne af fire faktorer:

Farven af lyset skal trænge tilstrækkeligt dybt ind i huden for at nå tatoveringspigmentet.

Farven af laserlyset skal kunne absorbere tatoveringspigmentet mere end den omgivende hud. Jo lysere huden er og jo mørkere tatoveringsfarven er, jo lettere er det at fjerne. Forskellige tatoveringspigmenter kræver derfor forskellige laserfarver. For eksempel er rødt lys stærkt absorberet af grønne tatoveringspigmenter.

Varigheden af laserenergien skal være meget kort, således at tatoveringspigment opvarmes og fragmentere før temperaturen spredes til det omkringliggende væv og forårsager skader der kan forårsage forbrændinger eller ar. For laser tatoveringsfjernelse bør denne varighed være i minimum af nanosekunder men bedst med picosekunder (1000 gange hurtigere end nanosekunder).

Tilstrækkelig energi skal leveres i løbet af hver laserpuls ved opvarmning og fragmentering af pigmentet. Hvis energien er for lav vil pigmentet ikke splintres i så små stykker at kroppen selv kan udskille farven.

YAG laser i kombination med Q-switchede lasere blev fra Wellman Center for Photomedicine ved Massachusetts General Hospital først rapporteret til at kunne fjerne farver som f.eks. gul, som har vist sig at være modstandsdygtig over for traditionel Q-switched laserterapi.

Bølgelængder

PICO-Futurum laseren har en kombination af 1064 nm, 532 nm og 755 nm bølgelængder til fjernelse af multifarvet tatoveringer.

Flere farver af laserlys bruges til tatovering, fra synligt lys til nær-infrarød stråling. Forskellige farver kræver forskellige bølgelængder for at kunne absorbere farven. Derfor kræver multi-farvet fjernelse næsten altid brugen af to eller flere laserbølgelængder.

Q-switched Frekvens-Nd: YAG: 532 nm. Denne laser skaber et grønt lys, som er stærkt absorberet af røde, gule og orange farver. Primært er den god til røde og orange tatoveringspigmenter og denne bølgelængde absorberes også af melanin (det kemiske stof, som giver farve eller brunfarvet hud), hvilket gør laserbølgelængden effektiv til alders pletter eller fjernelse af fregner.

Q-switched Ruby: 694 nm. Denne laser skaber et rødt lys, der er stærkt absorberet af grøn og mørke tatoveringspigmenter. Fordi den er stærkere absorberet af melanin, kan denne laser frembringe uønskede bivirkninger som pigmentændringer i lys hud. Dette er den bedste bølgelængde for blå farve.

Q-switched Alexandrit: 755 nm. Den svageste af alle de q-switched bølgelængder ligesom ruby laser skaber alexandrit et rødt lys, der er stærkt absorberet af grøn og mørke tatoverings pigmenter. Imidlertid er alexandrit laser farve lidt mindre absorberet af melanin, så denne laser har en lidt lavere forekomst af uønskede pigmentændringer end en rubinlaser. Denne laser fungerer godt på grønne tatoveringer, men på grund af den svagere topeffekt virker den kun moderat godt på sort og blåt trykfarve. Den virker slet ikke (eller meget minimal) på rød, orange, gul, brun osv. Erfaringer viser at 755 nm bølgelængde med pico hastighed fjerner blæk hurtige.

Q-switched Nd: YAG: 1064 nm. Denne laser skaber et nær infrarødt lys (usynlig for mennesker), der absorberes dårligt af melanin, hvilket gør dette til den eneste laser egnet til mørkere hud. Denne laserbølgelængde absorberes også af alle mørke tatoveringspigmenter og er den sikreste bølgelængde til brug på væv som et resultat af lav melaninabsorption og lav hæmoglobinabsorption. Denne bølgelængde er den foretrukne til fjernelse af sort blæk.

Farve filtre bruges af nogle lasere til at konvertere 532 nm til 650 nm eller 585 nm, som erstatning for Ruby eller Alexandrite laser. Dog er energi frekvensen stærkt reduceret ved konvertering gennem filtre og kan derfor ikke altid generere nok energi til at fjerne alle lag.